Ny blog

Jeg har i lidt over et år haft en anden blog, med en anden mail. Men idet jeg ikke ønskede at min blog skulle hænge sammen med mit navn og øvrige identitesoplysninger valgte jeg at oprette en ny mailadresse og en ny blog.

Hvorfor ikke stå ved hvem man er? Jo det vil jeg skam også gerne, men jeg ønsker måske ikke at alle bliver koblet på min blog uden selv at ønske det. Måske er jeg stadig en smule genert, for jeg blogger jo kun for min egen skyld i bund og grund, og jeg synes måske det er lidt noget pjat at jeg skulle være interessant nok til at have min egen blog. Men jeg synes det er hyggeligt, og bruger den på den måde jeg ønsker.

Hvem er jeg så?

Jeg er en 26 årig kvinde, gift med den dejligste mand på 6. år, mor til de tre dejlige troldeunger. To drenge fra maj '07 og jan '09, og en lille pige fra marts '12.

Læser offentlig administration, men er i øjeblikket på barsel med vores datter. Er en kæmpe bognørd, læser alt hvad jeg kan komme i nærheden af (eller næsten da, er ikke så begejstret for biografier), nyder at være kreativ på forskellige måder når lysten melder sig, er meget politisk interesseret, går meget op i det samfund vi lever i, og forsøger at ændre de ting man kan hvis man vil. Jeg tåler ikke gerne uretfærdigheder, ej heller selvom det betyder at jeg bliver mindre populær pga. det.

Min lille familie er det vigtigste for mig. Jeg ønsker ikke at undvære nogle af mine interesser, da de jo er en del af mig, men familien vil altid komme i første række. Titlen en moderne husmor passer nok meget godt på mig.

"Lykkelig hverdag" skal symbolisere mit syn på livet. Jeg vil bestræbe mig på at være lykkelig hver dag, og det gøres jo lettere ved at have en lykkelig hverdag. Det er de små ting der betyder det store, et smil, et knus, en hyggelig stund med manden, grin og leg med børnene. De små ting der opvejer det triste man ikke kan undgå. Langt det meste af vores liv er hverdag, og så skal det da også være sjovt. Vi lærer vores børn at leve i nuet og være glad for det der er lige nu og her, det er ikke noget man skal tage for givet, for vi voksne har jo ofte selv svært ved det. Vi skal lige det og huske det osv. Men vi prøver og bliver langsomt bedre.

 Velkommen til!