Netop så gammel er vores datter i dag. Korrigeret 1 måned. Vi synes det er vildt at hun allerede er to måneder, men samtidig også underligt at det kun er to måneder siden hun kom til verden. Det giver måske ikke den store mening, men selvom vi kun har haft hende i så kort tid, er der bare sket så meget at det næsten ikke kan passe at vi ikke har haft hende længere tid.
Hun er helt ovre sin forkølelse nu, det holdt hårdt. Men hvor er det skønt at hun nu kan spise igen uden at kaste det hele op, og uden at jeg sidder med tårer i øjnene fordi hun ikke spiser nok. Vi håber det kun var denne ene gang hun skulle blive så syg. I slutningen af denne måned skal vi ind og have hende skannet af speciallægerne i hjerteproblemer hos børn. Vi håber på at den mislyd hun har på hjertet er harmløs, og ser frem til at få undersøgelsen overstået. Det værste er bekymringerne for hvad der kan være, når man ved hvad der er, kan man jo handle.
Vores lillesøster er så smuk og skøn, hun er meget nysgerrig og nyder at holde øjenkontakt længe med os. Hun smiler endnu ikke bevidst, men det må snart komme for hun er så tydelig i sin reaktion på manden og jeg. Men hun er jo også kun en måned korrigeret så vi må væbne os med tålmodighed.
Vi holder hende stadig fri for større indtryk, og selvom det sætter sine begrænsninger for os som familie, har vi det godt med det, alt for hende. I weekenden skal vi fejre den stores fødselsdag så vi får naturligvis gæster. Jeg ser faktisk ikke frem til det hvis jeg skal være ærlig, jeg er så bekymret for hvordan hun vil reagere på det, om gæsterne vil vise det nødvendige hensyn osv. Manden min siger at jeg skal tage den med ro, og han har ret, det er bare svært for mig, for jeg gøre alt for at vores lille pige ikke skal blive overstimuleret, hun reagerer så voldsomt på for mange sanseindtryk.
Men dagen skal nok blive god jo, drengene glæder sig, og jeg glæder mig til at fejre min skønne dreng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar