tirsdag den 1. maj 2012

Vidunderlig tirsdag

Sikke en skøn 1. maj vi har haft. Vejret var intet mindre end fantastisk, det er imponerende så meget det gør ved mit humør at solen skinner.

Da manden min kom fra studiet og lillepigen havde spist tog jeg bilen ind til byen og fik købt tøj... Til mig selv! Det er stort, for jeg duer bare ikke til at bruge penge på mig selv. Men efter graviditeten har jeg tabt mig ret meget så det tøj jeg brugte før er alt for stort, så der skulle jo nyt tøj til.
Jeg er glad for mine køb, kjoler, kjoler og kjoler - lækkert.

Jeg købte lidt tøj til manden også samt lidt havelegetøj til drengene. Ungerne blev hentet tidligt og knap var vi kommet hjem før den store blev hentet af en legekammerart.

Vi spiser ofte ret tidligt og i går var ikke nogen undtagelse så den store fik mad da han blev hentet. Så imens han var på legebesøg spiste vi kyllingemuffins og pastasalat, udenfor. Det var bare så lækkert, årets første måltid udenfor, og så i egen have. Det er noget vi har set frem til!


Efter maden var der tid til leg og hygge i det gode vejr. Åh så skøn en tirsdag!

Dog er der et minus ved dagen, det er svært med sådan noget. Min svigerfar skal skilles fra sin kone gennem 11 år. Det er mærkeligt at en del af familien bliver fjernet på den måde. Jeg håber på det bedste for min svigerfar, han er en god mand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar