onsdag den 20. juni 2012

Glæde, nervøsitet og planlægning

Glæden var stor da den ældste vågnede. Det er en dag han har set frem til længe, i fire uger faktisk. I da skulle gipsen nemlig af armen, og det er noget der passer en lille krudtugle som min.
Man kan ikke sige han har været forsigtig med hans arm imens den har været i gips, snarere tværtimod, men sådan er det nok at være en 5-årig vildbasse.
Sej det er han! Og 5-års stikket tog han også lige i stiv arm!

Vel hjemme fra lægen og børnene afleveret, kan man nærmest mærke spændingen der er her pr. Manden min skal i morgen til eksamen, hvor han så endelig bliver matematiklærer. Jeg håber naturligvis det går godt, og jeg ser frem til at skulle med ham ud på studiestedet og give ham støtte.

Jeg har fundet en beskæftigelse jeg synes er fed! For mange er det nok bare en opgave der skal overståes eller ses på som en lidt sur tjans. Men det er græsslåning! Vi har et lille stykke med græs foran vores hus, det har trængt længe men grundet regnvejr og forglemmelse er det ikke blevet gjort så ofte som det burde. Det var fedt at bruge sin krop på en anden måde, og jeg glæder mig allerede til at skulle slå græsset i morgen igen (det skal lige rejse sig og have en ekstra gang, fordi det var så langt )

Ellers går tiden med planlægning, læsning og kreativ hygge. Vi skal lige om lidt på ferie og jeg er derfor gået i gang med pakkelisterne, så vi ikke glemmer noget. Jeg ELSKER at lave sådanne lister. Vi holder ugen efter feriehjemkomsten fødselsdag for supermandens stue i børnehaven, også her skal der lidt lister til, ha ha.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar