torsdag den 28. juni 2012

Strandtur, hjemmebag og fodbold

Endelig kom dagen vi havde ventet på det meste af ugen... Nemlig dagen hvor det gode vejr kom på besøg. Det var en dejlig gæst!

Lige efter morgenmaden, pakkede vi strandting og lillesøster, og gik de 500 m ned til stranden vi har her fra sommerhuset.
Det var så hyggeligt! Alt imens lillesøster sov trygt og godt i sin vogn, fik vi soppet en masse, samlet sten og andet fint, bygget sandslot med dæmning, rutsjebaner osv., spillet badminton og fodbold. Rigtig råhygge.


Vel hjemme igen, kom drengene i karbad, hvilket er en hel forlystelse, nu hvor vi ikke længere har badekar derhjemme. Imens de nød at pjaske i vandet, fik manden og jeg lidt tid til bare at hygge han og jeg, det er med at udnytte de små huller man får når man er småbørnsfamilie.

Der er blevet spillet fodbold i haven, slået græs, handlet, bagt gulerodsboller, ordnet vasketøj og spist gode burgere til aften. Nu er ungerne puttet, og manden er henne ved "iscafeen på hjørnet" for at se fodbold, nu hvor Tv2 ikke længere er en gratiskanal jo... Det ser desværre ikke så godt ud for Tyskland, hvilket nok ikke er til stor glæde for langt størstedelen af de øvrige publikummer på cafeen, i og med nok 90 % af gæsterne er tyskere. Øv.

I morgen skulle regnvejret vende tilbage, så den sidste dag og aften i sommerhuset skal nok bruges indendøre, men det er også OK, vi skal have gjort rent og pakket det meste.

Vi nyder gør vi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar