mandag den 27. august 2012

Gaveregn

 
Barnedåb betyder glæde og stolthed, men også gaver. Alle tre gange er det kommet bag på os så mange fine gaver vores små skatte får sig.
 
 
Jeg er helt vild med denne rangle, en høne der hedder Ophélie. Den siger den sjoveste lyd når man trykker på den, og lillesøster er allerede meget begejstret for den,
En fin Lamaze snegl, den hænger nu på hendes legestativ og hun synes den er rigtig sjov at hive i.
 
 
Jeg har altid elsket Rubens Barn dukkerne, deres udtryk, tankerne bag dukkerne og så at de er i gode materialer. Meiya er så fin, og af udseende minder hun rigtig meget om vores datter. Lys og med en masse mørkt hår. Lillesøster er ikke stor nok til at lege med den endnu, men jeg er sikker på at hun vil få en masse glæde af den.
 
 
Drengene har hver deres farve af Katvig sengetøjet med æbler, den store det grønne den lille det blå derfor skulle lillesøster da også have et sæt, og jeg elsker lilla til hende. Det bliver så fint at putte hende i det når hun skifter over til juniordyne.
 
Lillesøster fik to halskæder, jeg kunne ikke finde lige nøjagtig dem, men den ene var med en mariehøne og den anden med et lille hjerte.
 
Den fineste dukkevogn, jeg er slet ikke til de klassiske røde dukkevogne eller de flettede fra bl.a. Sebra, men denne er lige som den skal være. Den kan også bruges som dukkevogn, hvilket jeg finder fantastisk da vi med to ældre brødre i huset, allerede har en temmelig stor vognpark i det lille hjem.

 
Pustetrold, historien bag pustetrolden gik lige i hjertet på mig, så den måtte jeg bestemt ønske mig til vores lille pige. Den hænger nu fint over hendes seng og jeg ser frem til at fortælle hende historien om trolden. Når hun bliver ældre skal hun selv finde et navn til den, det bliver spændene at høre hvad hun vælger at kalde den.

Min mands side af familien er meget musikalske og godt for det, jeg har nemlig (desværre) ikke de evner. Et rasleæg er en god ting at begynde med for en lille pige, den er god at holde ved og siger en fin raslelyd. Drengene har haft lign. og har begge meget tidligt været dygtige til at holde en rytme. Musik er så vigtig for de små, og jeg glæder mig over at jeg har en stor familie der kan lære dem at spille på noget nær alle de instrumenter de måtte ønske sig.

Herudover fik vores lille prinsesse gavekort, kontanter, savlesmække og tilhørende suttekæde, lækkert hjemmestrikket tøj og mere legetøj. Ih så heldig hun er, men ok hun er også den dejligste pige i denne verden jo <3
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar