Min store kærlighed

Jeg er storforelsket i min mand! Han er min klippe - det er en kliche, men det passer virkelig! 

Når jeg er nede står han fast, skubber mig når jeg har brug for det, får mig til at grine og le, 

føle mig skøn som den jeg er og føler mig elsket. Han gør mange små ting og gør at jeg har det godt.

Et eksempel. I dag er jeg syg, og han tager bare alle tre unger så jeg kan få hvilet. Han får samtidig lige afleveret de tre eksamensprojekter han har arbejdet så hårdt på. Selvom drengene har været ret vilde 

i dag, har manden ikke beklaget sig eller bedt om hjælp. Det er der virkelig ikke mange mænd der ville lade deres koner gøre, det er jeg helt sikker på.

Han er smuk fra inderst til yderst, jeg synes han er top-lækker også selvom han ikke tror jeg synes det. Men det er han! 

Jeg er ikke typen der behøver de store middage alene sammen med min mand, den ene kærestetur efter den anden osv., det at jeg har ham i hverdagen er det der betyder noget for mig. At se ham med vores børn, det er det største! - Og det at der ikke skal ses frem til den næste ferie, den næste date osv. er det der for mig viser at han er min store kærlighed. 

Kærligheden er der fra min side hele tiden, også nu hvor nætterne er lange, søvnen svær at få øje på, sønner der prøver grænser af (særligt omkring sengetid!) og den ene indlæggelse efter den anden. Så er kærligheden der stadig og den kan godt tåle lidt ridser af og til, det bliver den kun større af faktisk. De ting vi kommer igennem sammen gør at vi vokser sammen, og vi har efterhånden oplevet vores del!

Jeg elsker ham og ser hver dag frem til at tilbringe dagen med ham.