Drengene elsker deres køretøjer, ikke nogen tvivl herom. Derfor var lykken også gjort da jeg sagde at vi kunne gå hen i børnehaven så de kunne køre på hhv. løbecykel og løbehjul.
Vi fik nydt det gode vejr, fik studeret alle skraldespanende der bliver samlet sammen hver torsdag i klynger på vejen, set på store lastbiler, lift med "monster truck hjul" og kørt ræs.
Det var så dejligt lige at være alene sammen med min to store, de var glade og afleveringen gik så fint. Dejligt at gå smilende hjem i det fine forårsvejr.
Det med interessen for maskiner fik mig til at tænke på et indlæg i Felix Smith og dennes kærestes bog: Køkken og Kaos;
"Det er derimod lidt svært at forklare en toårig dreng, hvorfor han ikke mp få sin store gule plastikgravko og sin røde plastiktraktor med lad, for de to hører sammen, med ind i vuggestuen. Så det foregår på den her måde: Vi tager gravko og traktor med lad med ud i bilen. her sidder han så med dem tæt på kroppen, indtil vi ankommer til vuggestuen. Så siger vi farvel til gravko og r´traktor med lad, og jeg forklarer ham, at nu skal de sove, og at de ligger her i fars bil, indtil han bliver hentet. Herefter ligger vi dem højtideligt på plads i bagagerummet og går. Nogle gange græder han lidt og ser tilbage mod bilen, inden vi går ind på stuen. Det er som om man kan måle Theos humør på antallet af gravemaskiner, han har med sig. Én så er det en god dag, to, så er det en almindelig dag, og tre og derover, så er det en dårlig dag. Tænk hvis det var sådan med voksne."
Det er det samme herhjemme, omend det bare er køretøjer generelt der er i spil her. Det var en sjov oplevelse at læse at andre har det på nøjagtig samme måde. Drenge og deres maskiner, kan man andet end at elske det.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar