Dette er en lækker rustik og mættende ret smager skønt. Begge vores drenge er helt vilde med retten. Resterne der måtte være dagen efter er om muligt kun endnu bedre.
Retten kan varieres på mange måder, med og uden kartofler og med langt flere og forskellige grøntsager end blot gulerødder som var det vi valgte i dag....
1 spsk flydende fedtstof
500 g hakket fedtfattig oksekød
2 grofthakkede løg
2 finthakkede fed hvidløg
1/4 l. vand
1 spsk koncenteret tomatpure
4 laurbærblade
1 kg små kartofler i halve
300 g gulerødder i korte stave
1½ tsk groft salt
Friskkværnet peber
½ bundt grofthakket frisk persille
Lad fedtstoffet blive gyldent i en sauterpande. Brun kødet i ca. 2 min. til det smuldrer og skifter farve. Kom løg, hvidløg og citronskal ned til kødet og steg i yderligere 2 min. Tilsæt vand, tomatpuré, laurbærblade og de øvrige ingredienser. Læg låg på sauterpanden og lad retten koge i ca. 20 min. eller til kartoflerne er helt møre. Smag til og sped persillen over retten indenn servering.
Velbekomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar