Vi har i dag været på sygehuset med lillesøster. Da hun er præmatur går vi til en del ekstra undersøgelser, og i dag var en sådan. Hun er så fin, følger sin kurve så flot og fik igen kommentarer for sin imponerende manke.
Efter undersøgelsen, tog manden, lillesøster og jeg ind i byen en tur. Manden tog sig et par timers fra fra eksamensskrivning, og vi hyggede os rigtig. Det var så skønt bare at gå og nyde hinanden lidt imens lillesøster sov sødt. Det at kunne flette fingre, og holde om hinanden giver bare så meget!
Vi besluttede os for at dagen i dag skulle være dagen hvor vi for første gang tog lillesøster med ned for at hente sine brødre. Vi bliver nødt til at være med begge to, da man ikke kan få barnevognen med indenfor, eller ud på legepladsen, så der skal være en til at holde øje. Pædagogerne havde rigtig glædet sig til vi skulle komme og vise hende frem, så de gik på skift ud og så hende. Det var en dejlig fornemmelse at kunne vise hende frem, og de synes hun var skøn og var så imponerede over al hendes hår. Vi hyggede os i det gode vejr, tog os god tid på vejen hjem, og ja det var bare ren hygge!
I anledningen af 2. semifinale i Melodi Grand Prix, har vi som altid købt os lidt lækkerier, friske jordbær og hjemmelavet koldskål. Mums. Aftensmaden består i dag af en lækker pastasalat, det passer lige til det varme vejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar