tirsdag den 22. maj 2012

Sol, dåb og hjemmebag

Sommeren er kommet her til vestjylland! Det er lækkert med sol i stedet for regn og kulde, men hold da op man skal lige vænne sig til varmen. Menuen bliver lavet efter vejret, i går tog vi en omgang wok, med bønner og i dag har jeg forvandlet en rest havregrød til burgerboller. Så det er menuen i aften; Grove burgerboller, masser af salat og et par gode bøffer. Det passer mig så godt at få brugt en masse rester; havregrøden fra morgenmaden, det sidste grahamsmel, gæren der var tæt på udløbsdatoen og en rest cremefraiche vi ikke lige havde fået brugt.
Imens bollerne hævede, sov lillesøster så fint, så jeg fik lige lyst til at bage en kage, årsagen hertil kommer om lidt. Det blev til en drømmekage, så hjemmet dufter nu af boller og kage.

Manden min er i gang med eksamener som jeg nok har nævnt nogle gange nu. I morgen skal han afslutte matematik (han læser til lærer) så han har forberedelse i dag, og i morgen går det løs med 6 timers skriftlig prøve. Oplæg til mundlig afleverede han i går. 6 timer er lang tid, men jeg håber at et godt stykke hjemmebag kan hjælpe lidt, hvis han er ved at gå sukkerkold.

Derudover er det jo i dag der er MGP-semifinale nr. 1. Danmark skal forsøge at komme til finalen, og det burde ses med en flaske Asti, men idet manden jo skal til eksamen i morgen, bliver det kage vi hygger med i stedet...

Ellers skal dagen fordrives med prinsessedåb, den søde lille svenske prinsesse skal døbes, og ja så skal lillesøster og jeg ud og køre nogle ture i det gode vejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar