lørdag den 19. maj 2012

Tøsehygge og prinsessedåb

Mine tre drenge tager i dag nordpå, der er inviteret til fødselsdag og det skal de da ikke gå glip af. Lillesøster kan ikke klare den lange tur, så jeg bliver hjemme med hende.
Jeg havde set frem til at bruge hele formiddagen på barnedåb, men så har de naturligvis valgt at det skal være en eftermiddagsdåb.... Nå nå, men så vil Mymlen og jeg da hygge med et par gåture i barnevognen om hun lyster.

Hvad skal den lille prinsesse hedde? Det er jo det vi venter på, ikke. Ingrid nej det kan ikke sådan lige siges på fransk. Margrethe kunne det godt være, men det ville alligvel være en tand for kikset nu hvor de i forvejen har en Henrik... Jeg holder på Sophie. Egentlig er jeg nok mere til bryllupper, alle de flotte kjoler, det er så hyggeligt. Vicktoria og Daniel fra Sverige vælger at døbe deres Estelle (det navn altså....) på tirsdag... Godt man er på barsel og ikke skal noget den dag så man måske kan være heldig at se det. Jeg kan godt lide de to. We love Sweden!

I morgen står den på mødregruppe opstart, det er jeg noget spændt på. Jeg prøvede det ved mellemstetrolden, men det fungerede bare slet ikke, vi havde ikke meget tilfælles og så duer det ikke.
Mandag er også dagen hvor lillesøsters hjerte endelig skal scannes, det er jeg spændt og nervøs for. Nå jo og så er mandag også dagen hvor mandens første eksamensopgave skal afleveres, og en ny skal trækkes. Jeg elsker de her eksamensperioder.... Eller noget....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar