søndag den 26. august 2012

Fantastisk dag!

Intet mindre end fantastisk var vores dag. Vi holdte barnedåb for vores mindste, nemlig vores lille datter.

Vi havde en hyggelig morgen, manden blev sendt ned til restauranten med pynt og vores kage, imens fik lillesøster mad og drengene legede på deres værelse.
Der var ud over lillepigen tre andre børn der skulle døbes, men da jeg havde bestilt dåb for 3-4 måneder siden, var vi dem der skulle gå forest, døbes først osv. Det var stort at gå op af kirkegulvet alle 5. Manden min bar, og jeg holdte drengene i hånden.

Det var den fineste gudstjeneste, vi havde på forhånd håbet på en bestemt præst, en bestemt organist og en bestemt kirketjener, og vi fik dem alle tre. - Manden har studiejob som sanger i koret, så det føles meget "hjemligt".
Koret havde lavet den smukkeste motet til os på sangen "Nu blomstertiden kommer" en sang som har en ganske særlig betydning for min mand og jeg. Det var rigtig rørende! Derudover fik vi den sang vi havde ønsket også. Lillesøster synes det var ganske hyggeligt at blive døbt og den ældste strorebror var stolt som en pave, da han måtte tørre lillesøsters hår <3

Vi havde den hyggeligste fest sammen med vores kære. Stille og roligt, med en masse god mad og hygge. Jeg havde holdt bordpynten meget enkelt, hæklede blomster spredt rundt på bordene. Bordkortene var småkager stukket ud som Lille My (vores datter hedder My som 2. navn) og deri var gæstens navn præget. Det vakte stor begejstring og særligt de små synes det var festligt at gå og spise af deres bordkort.


Lillesøster blev nok så begavet, mere om dette i et andet indlæg.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med jeres søde piges store dag, og sikke en fin bordkort-idé:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sus.
      Det var en skøn skøn dag, og så meget rørende at det netop var 5 år siden vi fik Malte døbt.
      Stort tillykke med Liva, jeg håber I havde en dejlig dag.

      Slet