Efter opfording kommer her min selvudviklede opskrift på grøntsagsboller, jeg har ikke taget noget foto (bollerne blev spist før end jeg nåede at tænke på kamera), men de er rigtig lækre!
Grøntsagsboller giver ca 14 stk.
4 dl vand
25 g gær
2 spsk honning
3 tsk groft salt
3 revne gulerødder
1 revet stor kartoffel
150 g solsikkekerner
100 g havregryn
150 g fuldkorn speltmel
ca. 300-350 g hvedemel
Dejen røres godt sammen, gerne i en køkkenmaskine, ellers vil der nok være behov for mere mel, og bollerne bliver derved hurtigere tørre. Dejen stilles til hævning i to timer. Formes med våde hænder til 14 boller og efterhæver i en halv time.
Bages i 20-25 min ved 200 grader varmluft.
Velbekomme
Tusind tak :-)
SvarSletOpskriften er hermed gemt, og jeg glæder mig til at afprøve den.
Håber de falder i din smag, vil gerne have en update når de er afprøvet :)
Slet