Vi har en del udfordringer lige pt. Manden min blev i går opereret så han må resten af ugen ikke løfte mere end maks. 2 kg og han skal holde sig i ro. Det er på sin vis helt fint, for vi har vidst det længe og det er jo kun en kort overgang at jeg skal stå for alt herhjemme, men ja det er da udfordrende med en lille datter på 6 måneder og to sønner på 3 og 5 år. Normalt kan manden jo altid lige holde lillesøster hvis jeg skal ordne maden f.eks. men ja det går.
Udfordring nr. 2 kom i går eftermiddags da jeg skal lave aftensmad, og snitter med i fingeren, og nej naturligvis ikke bare et lille snit, men et der kræver et besøg på skadestuen.
Jeg får kontaktet vagtlægen der fortæller at jeg har seks timer at løbe på. Godt så.
Vi får spist, drengene puttet og så får vi lillesøster puttet kl. 21 i vores seng så manden kan putte hos hende hvis hun skulle blive ked af det imens jeg var væk.
4 timer senere kommer jeg hjem med en finger i forbinding, en stivkrampevaccination rigere og heldigvis en datter der har sovet så fint. Puha en aften.
Men det er ikke helt slut her, for min hånd må ikke få vand de næste 4 dage, så det hedder: Mor løfter lillesøster ud og blive skiftet, far skifter, mor løfter ned igen, og sådan er det med alt der kræver vand osv. Det går det gør det, men kombineret med min mands håndeksem er det ikke lige så smart...
For at gøre det endnu bedre starter begge drenge til gymnastik i dag, og lillemandens er forælderbarn, så alle fem tager derud, vi håber lillesøster vil sove imens mindstebror skal gymnahoppe, for det er kun mig der kan være med ham jo, ellers må vi forsøge at placere lillesøster hos min mand og håbe på det går, puha det er ikke altid det nemmeste at være småbørnsfamilie...
Ja, I har da nogle udfordringer for tiden, må man sige, men dejligt at manden har fået sin operation overstået.
SvarSletI virker som en rigtig stærk familie, så jeg er sikker på, I nok skal klare den.
:-)
Tak det var sødt skrevet :)
SletVi tager altid en dag af gangen og det er gået fint, vi ser frem til søndag aften hvor manden igen må være aktiv og løfte lillesøster, det bliver dejligt lige at kunne få lidt hjælp.