Er det godt at jeg har en dejlig mand, der hjælper og støtter, også selvom han lider mindst lige så meget som jeg i denne sag. Det er så svær en tid vi går igennem og desværre er der ikke megen interesse eller støtte fra den nærmeste familie eller venner.
Men det er også ofte svært at sætte sig i andres sted, hvis man selv er glad og har det godt. Jeg har veninder og familie der er nyforelskede, gravide osv. de er der ikke for mig og ja det er nok lidt hårdt. Jeg er typen der giver meget af mig selv for at være der for andre. Jeg husker hvad mine venner og veninder fortæller mig, lytter kommer med råd når det ønskes og ja ellers lytter jeg bare. Desværre har jeg lidt for ofte oplevet at når jeg er den der lytter, er det fedt for mennesket har ofte behov for at blive hørt, men når jeg så behøver at blive lyttet på, få kram osv. så er det ikke gengældt. Det medfører af og til at jeg trækker mig i et venskab i stedet for at konfrontere og det er jo ikke optimalt, men en strategi der sidder godt fast i mig. Men ja det er svært med sådanne venner og veninder når man som jeg nu, virkelig har det svært.
Men ja livet er svært i øjeblikket, nogle gange ville jeg ønske mig tilbage til da jeg var lillebitte og ikke havde nogle bekymringer og store beslutninger slet ikke fandtes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar