Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

søndag den 15. juli 2012

Fodboldfest

For et par uger siden fejrede vi den stores  5 års fødselsdag for børnehaven. Han blev 5 år i maj, men grundt lillesøsters for tidlige ankomst, blev fødselsdagen udskudt. Det fortrød vi bestemt ikke.

Vi havde valgt at temaet skulle være fodbold, hvilket jo var oplagt når EM netop var afsluttet.

Vi havde dækket op med fodbolddug, fodboldservice, lavet fodboldboller, grøntsagstænger og spyd med sataykylling og ananas og kødboller med cherrytomater. Til afslutning var der en lille Hanuta med fodbold og en lille pose vingummibamser.


Der kom 9 skønne børn (mange af stuens børn holdte ferie) og 2 pædagoger. Det var bare så hyggeligt!
Vi havde lavet en lille konkurrence...
Først skulle der skydes på mål, alle var med og derefter fik man en bronzemedalje, der blev givet på rigtig vis. Med medaljepige (mig) og håndtryk og overrækkelse af en fin mand (min mand :) )
(Vi havde tidligere lavet et ordentlig stak medajer af Hamaperler, i bronze, sølv og guld)

Derefter var der tid til at lege huskeleg. 10 fodboldting under et tæppe. 
Børnene var rigtig dygtige til at hjælpe hinanden med at huske tingene. Da opgaven var løst, fik alle mand en sølvmedalje.

Den sidste konkurrence var at de danske fodboldspillere havde efterladt deres snørrebånd hos os, og de skulle spises hurtigst muligt med hænderne på ryggen.

Det udløste en guldmedalje...

Børnene var meget stolte af deres medaljer, skønt at der ikke skal meget til at begejstre.
Et par skønne timer med børn der bare hyggede sig, det kunne ikke være meget bedre.

Den første fødselsdag vi har holdt for børnehaven, vi glæder og til de mange fødselsdagsfester vi skal holde i årene der kommer.

fredag den 13. april 2012

Ubeskrivelig heldig

Det er jeg at have sådan en skøn familie!
Jeg fyldte år i går og blev i den anledning vækket med morgensang og gaver af mine tre drenge og datter (Abonnement på måneds magasinet Spis Bedre og et skønt brev). Manden min havde bagt boller og dækket det fineste morgenbord med blomster og flag.


Selvom min mand er meget presset med eksamensopgaver havde han alligevel valgt at holde dagen fri så jeg rigtig kunne blive forkælet. Vi så Dirch (en af gaverne) med biografstemning i stuen og masser af slik og godter. Mums.

Lillesøster er desværre blevet syg med forkølelse så hun lå ved os på arm det meste af dagen. Jeg gik for første gang efter KS ned efter drengene der havde hhv. deres løbehjul og løbecykel med. Rigtig skønt at kunne bevæge sig lidt længere igen. Imens var manden gået i gang i køkkenet, dog var det ikke den letteste opgave med en ked af det lille pige, så jeg tog hende da vi kom hjem.

Sikke en lækker menu min dejlige mand havde lavet til mig. Forretten bestod af laks, spinat og feta bagt i filodej med jomfru i det grønne frø på toppen. Det smagte virkelig fantastisk!

Hovedretten bestod af min livret; kartoffeltærte! Dertil koriander- og ingefærmarineret kyllingefileter og honning- og ingefærbagte gulerødder og yndlings hvidvinen til (fruen har endnu ikke lært at nyde rødvin… Det må snart være med så høj en alder jeg efterhånden har nu).
Ikke nogle y-tallerkener på min fødselsdag.
Det er en af de retter der smager tusind gange bedre end det tager sig ud på en tallerken

Jeg var så mæt men sørme ikke også om der var min yndlingsis, hjemmelavet jordbærparfait! Og da vi er svenskofile i høj en grad herhjemme, var desserten naturligvis pyntet med Ballerinakiks og Bilar <3 Min mand er så fantastisk! 


Lillesøster var så sød at sove under hovedretten og desserten, det er unægtelig en del lettere at nyde maden ordentligt når der er ro.
Der var en masse rester til overs, så glæder mig allerede til at gå og smovse i løbet af dagen i dag, ha ha.

Da ungerne var puttet til natten nåede manden og jeg lige at hygge os lidt mere, men så gik der ellers også gang i hytten… Lillesøster havde det dårligt, var ked af det hele tiden, kunne ikke sove for den stoppede næse, ville ikke rigtig spise og mindste storebror havde mareridt og løbende næse, så manden og jeg mere eller mindre løb rundt i nogle timer indtil ved 2 tiden hvor alle mand gav op. Det kan mærkes når man i forvejen lider af søvnunderskud, godt vi har hinanden manden og jeg så vi kan støtte hinanden i at være brugte og glædes sammen over alle de små ting <3

Alt i alt var den en af de bedste fødselsdage jeg har haft, er så rørt over alt det min mand har gjort bare for at glæde mig! 

Jeg elsker jer M, M, O og A