Tanker

De sidste dage har jeg været igennem alle mulige følelsesstadier. Jeg fandt torsdag aften en knude i mit venstre bryst!
Det er bare ikke lige det man håber på som 26 årig mor til tre, hvoraf den yngste er 5 måneder. Min kære mand bestilte en tid hos lægen med det samme, derfor skulle vi bare vente på at det blev mandag.
Den skræk jeg gik med var forfærdelig, skulle jeg ikke være hos mine børn igennem deres første år, skulle jeg ikke opleve deres første skoledag, deres konfirmationer, bryllupper osv.
Der var både følelser af selvmedlidenhed, jeg vil jo ikke dø. Men også frygt for at mine børn skulle undvære deres mor, livet uden begge forælder er bare ikke nem (jeg kender det selv, mangler begge mine). Min mand har været stærk, stærk når jeg har grædt, han er jo min klippe!

Det blev mandag og det var tid til besøget hos lægen. Hun kunne godt mærke knuden og ringede straks til Mammacenteret og fik en tid til mig allerede dagen efter. Puha det var hårdt, men også betryggende at vide at et døgn efter ville jeg vide besked. Min søde mand inviterede mig ud på frokost, og vi fik et par hyggelige timer sammen. Jeg kunne mærke at han også var nervøs, også derfor betød det rigtig meget for mig at han sådan ville glæde mig. På restauranten spillede de Stevie Wonders: I just called to say I love you, og da han så sang den for mig, var jeg fyldt op med tårer. Dejligt at mærke at han elsker mig, jeg ved det godt jo, men det betød bare så meget!

Tirsdag tog vi afsted og jeg kan ikke beskrive hvilke følelser jeg havde i mig. Jeg forsøgte at holde fast i at jeg ikke var i risikogruppen så derfor burde der ikke være noget.
Efter lang tids venten (føltes det i hvert tilfælde som om) blev jeg kaldt ind. Jeg er så ung at man ikke foretager den første scanning som man normalt gør, så jeg kom direkte ind til overlægen der skulle scanne mig. Hun var bare så sød og forstående og mærkede, scannede og forklarede. Det så rigtig fint ud, ikke nogle ondartede knuder, så jeg kunne blive afsluttet med det samme. Ví var og er bare så glade og lettede, flere gange i går gik vi og sagde til hinanden, "og du har ikke kræft" fordi det simpelthen var så fantastisk.

Oplevelsen har gjort at jeg har tænkt meget over livet og hvad der er vigtigt, det gør jeg generelt, men oplevelsen har gjort noget ekstra. Jeg vil ikke bruge mit liv på ting der gør mig fortvivlet, ikke bruge tiden på mennekser der kun tager men aldrig giver, men bruge tiden på dem jeg holder af og som vil mig og min lille familie det bedste, lave det jeg har lyst til og nyde livet.

Man kan ikke altid værdsætte livet, men jeg vil forsøge på det.

Vi hakker af

Som nævnt tidligere, er jeg en person der trives med to-do lister. Heldigvis har manden det på samme måde, og vi har godt nok lavet mange lister gennem tiden.
Vi har brugt noget af weekenden på at få talt om hvad der skal ordnes osv. det er skønt med overblik.
Ugen startede med blomsterdag i børnehaven, drengene havde valgt en blomst og en pose med frø vi tog med ned i børnehaven, hvor de så plantede løs. Det bliver så fint med alle de mange blomster!
Bilen skulle til eftersyn og denne gang blev det ikke så dyrt som frygtet, hvor skønt er det ikke lige!

Vi havde lillepigen med ude og købe lidt guf til hende, den fineste spille-Andrea der spiller "Når du ser et stjerneskud". Planen er så at hun skal føle sig tryg og rolig når hun hører den spille. Vores ældste søn var meget glad for sin "spilleko" i sin tid, så hvis vores lille pige kunne opleve det samme ville det være fantastisk. Herudover blev det til lidt andet legetøj der skal styrke hendes indlæring og udvikling.

Vejret er så fint i dag, modsat weekenden der bød på regnvejr. Så jeg nød at gå ned og hente drengene. Alle de blomster og gode historier jeg fik på hjemvejen, smeltede helt mit hjerte. Vi har ellers en lidt travl mandag, for den store skal til fodbold og det er midt i aftensmaden, så jeg skal stå for det hele alene sammen med lillesøster og midterbarnet. Det kræver noget multitasking når lillesøster bestemt ikke vil sove og trolden gerne vil underholdes. Men jeg fik da fremtryllet en broccolitærte med skinke og råkostsalat til. At midterbarnet så tog en kæmpe sandkage med inden for terassedøren fordi jeg skulle se den, det er så også ok. Det var bestemt også en flot sandkage!

Barnedåben er på plads. Invitationerne skal bare lige skrives og sendes. Gaverne til den største trold er købt og lillebrorgaven er der også styr på. Den skal jeg købe i morgen imens farmand ser efter lillesøster.

Aftenen har stået på trøst og atter trøst. Vores lille pige kan slet ikke klare at køre i bil... Eller jo hun klarer det faktisk fint nok, men om aftenen reagerer hun voldsomt. Det må være det at hun bliver taget op og ned eller noget i den stil. Det har været sådan hver gang vi har haft hende ude og køre (som kun er to gange ud over når vi har skulle på sygehuset med hende). Det er godt nok synd for hende. Men vi svøber hende, nynner, trøster osv. Det hjælper langsomt men sikkert. Det er dejligt at vide at vi gør det rigtige for hende.

Sammen med trøstning af lillesøster har vi brugt aftenen på at nørde... Optakt til Melodi grand prix på SVT. Hyggeligt, Loreen bør virkelig vinde det hele i år!

Barsel...

Kan man være god til det? Jeg tror ikke jeg er den bedste. Heller ikke her tredje gang. Jeg synes det er så dejligt at være sammen med min datter, ikke nogen tvivl herom. Men jeg kan også godt lide at have gang i en masse, jeg savner faktisk mit studie en hel del, savner at være en del af det der sker.

Vi er fortsat nødt til at skærme hende meget vores bette prinsesse. I går var vi jo til femugers undersøgelse, og det alene gjorde at hun skreg og skreg hele aftenen i går. Det er så synd for hende at hun er så sensitiv. Så det med en masse gåture i barnevognen og ned og handle med hende osv. må stadig vente lidt.

Men så har jeg i stedet brugt min energi i dag på at bage en kage til fredagssnold i aften, ordne køkkenet, sutteflasker, soveværelset der trængte. sorteret vasketøj og tørret støv af. Det tog mig ikke ret lang tid, men så fik jeg da lavet noget.

Lidt forkælelse med frugt og cola light og min sorte bog der er med mig overalt, så går tiden lidt lettere, imens jeg venter på at hende den lille vågner, og skal spise.