søndag den 15. juli 2012

Nøddeguf

Herhjemme går vi meget op i børnenes madpakker. Det er vigtigt for os at de er sunde og lækre. Det er ikke hos os man ser lyst brød og pålægschokolademadder (ikke at der er noget galt i det som sådan, men det er et valg vi har truffet, kun hører til ved særlige lejligheder).

Jeg manglede lidt nyt pålæg og lånte derfor denne bog på bilioteket:


Deri er der mange lækre opskrifter på sunde alternativer, og jeg måtte afprøve opskriften Nøddecreme (herhjemme har det fået navnet nøddeguf).



Ingredienserne er:
200 g hasselnødder
200 g kartoffel
½ dl olie
1 dl skyr eller cremefraiche

Evt. Løg, hvidløg, paprika, spidskommen og karry for en mere krydret version.

Fremgangsmåde:

Kog kartoflerne og pil dem. Rist hasselnødderne i ovnen 10 minutter ved 175 grader. Lad begge dele køle af.
Kør alle ingredienserne i foodprocessor (Jeg brugte dog min BaMix) til en cremet konsistens. Smag til med salt. Evt. krydderier kan herefter tilsættes.

Opbevares på køl.

Det er rigtig lækkert, og smager lidt ala. peanutbutter, dog er dette sundere, da der her er tale om nødder og kartofler, modsat peanuts der er en bælgfrugt.....

2 kommentarer:

  1. Det lyder altså lækkert. Det vil jeg helt sikkert prøve til vores søn, som er meget småtspisende af kartofler, men til gengæld elsker nødder.

    Egner det sig bedst til rugbrød? Eller lyst brød?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har kun prøvet det på rugbrød, og det passer det rigtig godt til. Men jeg er sikker på at det går rigtig fint til lyst brød også :)

      KH Lotte

      Slet